Forsikring selvrisiko: hvad er det, og hvad er normalt?

Selvrisiko er et af de begreber, de fleste kender fra deres forsikringspolice, men som overraskende mange misforstår. Nogle tror, at selvrisikoen er et beløb, de betaler hvert år. Andre tror, at en høj selvrisiko altid er dårligt. Og en del har slet ikke undersøgt, om de betaler det rigtige beløb i selvrisiko for netop deres situation.

Sandheden er, at selvrisikoen spiller en helt central rolle i, hvad din forsikring koster. Vælger du en høj selvrisiko, falder din månedlige præmie. Vælger du en lav selvrisiko, stiger præmien. Så det handler om at finde balancen mellem, hvad du er villig til at betale ved en skade, og hvad du vil betale løbende.

For de fleste danske husstande er forsikringer en af de største faste udgifter. Og netop selvrisikoen er et af de mest konkrete redskaber til at påvirke den udgift. Men det kræver, at du forstår, hvad du egentlig vælger til og fra, når du justerer selvrisikoen. Denne guide gennemgår alt, du har brug for at vide: hvad selvrisiko betyder, hvad der er normalt for forskellige forsikringstyper, hvordan det påvirker din præmie, og hvornår det giver mening at vælge henholdsvis høj og lav selvrisiko.

Et vigtigt aspekt, som mange overser, er at selvrisikoen ikke kun påvirker din økonomi ved en skade. Den påvirker også, om du overhovedet vælger at anmelde skaden. Med en selvrisiko på 4.000 kr. giver det sjældent mening at anmelde en skade til 5.000 kr. Du får kun 1.000 kr. udbetalt, og skadeanmeldelsen kan i nogle tilfælde påvirke din fremtidige præmie negativt. Så selvrisikoen fungerer i praksis som et filter, der sorterer de mindste skader fra.

Vil du sammenligne priser og finde en forsikring med den rigtige selvrisiko for dig? Så kan du starte med at finde den billigste forsikring via en uvildig sammenligning.

Hvad er selvrisiko på en forsikring

Selvrisiko er den del af en skade, som du selv betaler. Forsikringsselskabet dækker resten. Det er altså din egen "risiko" ved skaden, og det er præcis dét, navnet refererer til.

Har du f.eks. en bilforsikring med en selvrisiko på 4.000 kr., og din bil får en skade til 25.000 kr., betaler du selv de 4.000 kr. Forsikringsselskabet betaler de resterende 21.000 kr. Er skaden derimod mindre end din selvrisiko, f.eks. 2.500 kr., betaler du hele beløbet selv, og forsikringen udbetaler ingenting.

Selvrisiko findes på stort set alle forsikringstyper: bilforsikring, indboforsikring, husforsikring, rejseforsikring og mange flere. Beløbet varierer fra forsikring til forsikring og fra selskab til selskab. Men princippet er altid det samme: jo højere selvrisiko, desto mere betaler du selv ved en skade, og desto billigere er den løbende præmie.

Hvordan fungerer selvrisiko i praksis

Når du anmelder en skade, trækker forsikringsselskabet selvrisikoen fra erstatningsbeløbet. Du modtager altså erstatning minus selvrisiko. I nogle tilfælde betaler du selvrisikoen direkte til det værksted eller den håndværker, der udbedrer skaden, mens forsikringsselskabet betaler resten. Andre gange trækkes selvrisikoen fra den samlede erstatning, som du får udbetalt.

Et konkret eksempel: din indboforsikring har en selvrisiko på 3.000 kr. Du oplever et indbrud, og tyvene stjæler elektronik for 18.000 kr. Forsikringsselskabet beregner erstatningen til 18.000 kr. og trækker din selvrisiko fra. Du får udbetalt 15.000 kr. De 3.000 kr. er din selvrisiko, som du selv står med.

Selvrisikoen gælder per skadeshændelse. Det er et punkt, som mange misforstår. Du betaler ikke selvrisiko én gang om året. Du betaler den, hver gang du anmelder en skade. Melder du tre skader på et år, betaler du selvrisiko tre gange. Det gør det til en god idé at overveje, om mindre skader overhovedet er værd at anmelde, hvis skadebeløbet kun er marginalt højere end din selvrisiko.

Altså: har du en selvrisiko på 3.000 kr. og en skade til 3.800 kr., får du kun 800 kr. udbetalt. Og du har brugt tid på anmeldelsen. Nogle selskaber registrerer også anmeldelsen i din skadehistorik, hvilket i værste fald kan påvirke din præmie ved næste fornyelse. Så for mindre skader tæt på selvrisikoens størrelse er det ofte bedre at betale selv og holde din skadehistorik ren.

Selvrisiko per skade eller per hændelse

Selvrisiko opkræves per hændelse, ikke per genstand eller per skadestype. Forskellen er vigtig. Forestil dig, at en storm beskadiger både dit tag, dine vinduer og din terrasse. Det er tre forskellige skader, men de skyldes alle den samme hændelse: stormen. I det tilfælde betaler du kun selvrisiko én gang, fordi det betragtes som én samlet skadeshændelse.

Omvendt: hvis du en uge senere taber en gryde på dit køkkengulv og laver en ridse i klinken, er det en ny, separat hændelse. Og du betaler selvrisiko igen. Nemlig fordi hændelserne ikke har noget med hinanden at gøre.

Nogle forsikringstyper har dog særlige regler. På bilforsikring gælder selvrisikoen typisk per kaskoskade. Har du både en glasskade og en pladeskade fra to forskellige hændelser, betaler du selvrisiko for begge. Men hvis du rammer et dyr og får både en pladeskade og en glasskade i samme uheld, betaler du normalt kun én selvrisiko. Tjek altid de præcise vilkår hos dit eget selskab, for reglerne kan variere.

Typiske selvrisikobeløb for danske forsikringer

Selvrisikoen varierer fra forsikringstype til forsikringstype. Der er stor forskel på, hvad du betaler i selvrisiko på din bilforsikring, din indboforsikring og din husforsikring. Og inden for hver type kan beløbet variere markant fra selskab til selskab. Herunder gennemgår vi de mest almindelige forsikringstyper og deres typiske selvrisikoniveauer.

Selvrisiko på bilforsikring

Selvrisiko på bilforsikring gælder kaskodækningen, altså den del der dækker skader på din egen bil. Ansvarsforsikringen har normalt ingen selvrisiko. De fleste selskaber tilbyder en kaskoselvrisiko på mellem 2.500 og 7.500 kr. Standardniveauet ligger typisk på 3.000-5.000 kr.

For unge bilister og nye kunder gælder der ofte en forhøjet selvrisiko i en periode. Denne selvrisikoperiode kan betyde, at du betaler op til 5.000-10.000 kr. ekstra oven i den normale selvrisiko. For en 20-årig bilist kan den samlede selvrisiko ved en kaskoskade altså lande på 10.000-15.000 kr. i den første periode. Det er et beløb, der kan overraske mange, og det er vigtigt at være forberedt på det, inden skaden sker.

Glasskader har hos mange selskaber en separat, lavere selvrisiko. Det skyldes, at glasskader er meget almindelige og relativt billige at reparere. Typisk ligger glasselvrisikoen på 1.000-2.000 kr., og i nogle tilfælde kan den endda være 0 kr., hvis ruden repareres i stedet for at blive udskiftet. Det er en detalje, der er god at kende, for glasskader er noget af det, bilister oftest oplever.

Jo højere selvrisiko du vælger på din kasko, desto mere sparer du på den årlige præmie. Forskellen mellem en selvrisiko på 3.000 kr. og 7.000 kr. kan let svare til 500-1.200 kr. om året i lavere præmie. Så hvis du sjældent har skader, kan den høje selvrisiko hurtigt tjene sig ind.

Selvrisiko på indboforsikring

Indboforsikring har typisk en selvrisiko på 2.000-4.000 kr. Mange selskaber lader dig vælge mellem flere niveauer, f.eks. 1.500, 2.500, 3.500 eller 5.000 kr. Jo lavere selvrisiko, desto højere præmie, og omvendt.

Indboforsikringen dækker en bred vifte af skader: tyveri, vandskade, brand, hærværk og i mange tilfælde også uheld som en væltet kop kaffe over din laptop. Men med en selvrisiko på f.eks. 3.000 kr. giver det sjældent mening at anmelde en knækket vase til 2.500 kr. Der får du nemlig ingenting udbetalt, fordi skaden er under selvrisikoen.

Et vigtigt punkt er, at indboforsikringens selvrisiko gælder separat fra f.eks. din husforsikring. Oplever du en skade, der rammer både dit indbo og din bolig, kan du i princippet skulle betale selvrisiko på begge forsikringer, medmindre du har samlet dine forsikringer i ét selskab med en fælles selvrisikoaftale.

Selvrisiko på husforsikring

Husforsikring har ofte en lidt højere selvrisiko end indboforsikring. Typisk ligger den på 3.000-5.000 kr. for almindelige skader. Men for visse skadestyper kan selvrisikoen være markant højere. Skader forårsaget af svamp, insekter eller sætningsskader har hos mange selskaber en selvrisiko på 10.000-30.000 kr.

Stormskader har også ofte en særlig selvrisiko. Nogle selskaber har en fast stormselvrisko, mens andre beregner den som en procentdel af skadens størrelse. Det er vigtigt at kende til de specifikke vilkår, for en oversvømmelse eller stormskade kan være en dyr affære, hvor en høj selvrisiko pludselig mærkes kraftigt.

Hvis du ejer et ældre hus, bør du være særligt opmærksom. Nogle selskaber har højere selvrisiko for huse bygget før bestemte årstal, eller de undtager visse skadestyper helt. Læs din husforsikring grundigt igennem, så du ved, hvad du reelt er dækket for, og hvad din selvrisiko er for de forskellige skadestyper.

Selvrisiko på ansvarsforsikring

Ansvarsforsikring, altså den del af din forsikring der dækker skader du påfører andre, har normalt ingen selvrisiko eller en meget lav selvrisiko. Det gælder både privatansvar (ofte inkluderet i indboforsikringen) og ansvarsforsikring på bilen.

Grunden er, at ansvarsforsikring beskytter den skadelidte. Formålet er at sikre, at den person eller det firma, du har skadet, får fuld erstatning. Selvrisikoen er derfor typisk 0 kr. på ansvarsdelen. Det er en vigtig forskel fra kaskoforsikring, hvor selvrisikoen næsten altid er et mærkbart beløb.

Der kan dog være undtagelser. Erhvervsforsikringer har nogle gange selvrisiko på ansvarsdækningen, og visse specialforsikringer kan også have det. Men for privatpersoner er tommelfingerreglen klar: ansvarsdækning = ingen selvrisiko.

Overblik over selvrisiko efter forsikringstype

Tabellen herunder samler de typiske selvrisikoniveauer for de mest almindelige forsikringstyper i Danmark. Beløbene er baseret på standardprodukter hos de største danske selskaber. Dit konkrete beløb kan afvige, afhængigt af selskab, dækning og eventuelle individuelle aftaler.

Som tabellen viser, er der stor variation. Nogle forsikringer har slet ingen selvrisiko, mens andre kan have selvrisikobeløb på op til 30.000 kr. for bestemte skadestyper. Det understreger, hvorfor det er vigtigt at kende din selvrisiko, før skaden sker.

Vil du se, hvad forskellen i selvrisiko betyder for din pris? Sammenlign forsikringstilbud her (Reklamelink) og se den konkrete besparelse ved forskellige selvrisikoniveauer.

Hvad betyder selvrisikoperiode

En selvrisikoperiode er en afgrænset periode, hvor din selvrisiko er forhøjet ud over det normale niveau. Det er et begreb, du primært møder på bilforsikring, og det rammer især unge bilister, nye kunder eller personer med en kort eller ingen skadehistorik.

Formålet med selvrisikoperioden er at beskytte forsikringsselskabet mod den ekstra risiko, det tager ved at forsikre en bilist uden dokumenteret erfaring. Statistisk set har unge og uerfarne bilister flere skader end erfarne, og den forhøjede selvrisiko afspejler den risiko.

I praksis betyder selvrisikoperioden, at du i typisk 1-3 år betaler et ekstra selvrisikotillæg oven i den normale selvrisiko. Har du en normal selvrisiko på 4.000 kr. og en forhøjet selvrisiko i selvrisikoperioden på 6.000 kr., betaler du altså 10.000 kr. i samlet selvrisiko, hvis du anmelder en kaskoskade i den periode.

Hvordan selvrisikoperiode påvirker dig

Selvrisikoperioden rammer dig kun, hvis du faktisk anmelder en skade. Kører du skadefrit gennem hele perioden, mærker du aldrig den forhøjede selvrisiko. Og det er jo egentlig formålet: selskabet vil gerne belønne forsigtig kørsel og kun lade den ekstra selvrisiko slå igennem, hvis der faktisk sker noget.

Men hvis du er uheldig og får en skade i selvrisikoperioden, kan det blive en dyr oplevelse. En ung bilist med en samlet selvrisiko på 10.000-15.000 kr. skal altså tage den udgift med det samme. Har du ikke pengene stående, kan du stå i en svær situation. Derfor er det klogt at have en opsparing klar til netop den slags uforudsete udgifter, især i de første år som bilist.

Selvrisikoperioden gælder som regel fra den dato, du tegner forsikringen. Når perioden udløber, falder din selvrisiko automatisk til det normale niveau. Du behøver ikke gøre noget aktivt. Men det kan være værd at tjekke din police, så du ved præcis hvornår perioden slutter, og om dit selskab eventuelt tilbyder kortere selvrisikoperioder end andre.

Hvis du skifter forsikringsselskab inden selvrisikoperioden er udløbet, starter perioden normalt forfra hos det nye selskab. Det er en vigtig detalje, som mange overser. Så selv om det nye selskab kan have en lavere præmie, risikerer du at forlænge din samlede selvrisikoperiode ved at skifte for tidligt.

Selvrisiko og præmie: sammenhængen forklaret

Selvrisiko og præmie hænger uløseligt sammen. Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere bliver din årlige præmie. Og omvendt. Det skyldes et simpelt princip: når du selv påtager dig en større del af risikoen ved en skade, behøver forsikringsselskabet at dække mindre, og de belønner dig med en lavere pris.

Men sammenhængen er ikke lineær. At hæve din selvrisiko fra 2.000 kr. til 4.000 kr. giver en mærkbar besparelse. At hæve den yderligere fra 4.000 kr. til 6.000 kr. giver stadig en besparelse, men den er typisk mindre. Jo højere selvrisikoen allerede er, desto mindre præmierabat får du for at hæve den yderligere.

Det betyder, at der er et "sweet spot", hvor forholdet mellem selvrisiko og præmiebesparelse er optimalt. For de fleste forsikringstyper og de fleste kunder ligger det sweet spot et sted i midten af selskabets tilbudte intervaller.

Regneeksempel: lav vs. høj selvrisiko

Lad os se på et konkret eksempel med en bilforsikring (kaskodækning). Vi sammenligner to scenarier over en femårig periode:

Scenarie A: lav selvrisiko på 2.500 kr.
Årlig præmie: 6.200 kr.
Samlet præmie over 5 år: 31.000 kr.
Én skade i perioden: 2.500 kr. i selvrisiko
Samlet udgift: 33.500 kr.

Scenarie B: høj selvrisiko på 6.000 kr.
Årlig præmie: 5.400 kr.
Samlet præmie over 5 år: 27.000 kr.
Én skade i perioden: 6.000 kr. i selvrisiko
Samlet udgift: 33.000 kr.

I dette eksempel ender du med stort set samme samlede udgift. Men der er en vigtig forskel: med den høje selvrisiko betaler du 4.000 kr. mindre i præmie over fem år, til gengæld for at betale 3.500 kr. mere ved en eventuel skade. Har du ingen skader i perioden, sparer du 4.000 kr. rent. Har du to skader, betaler du 3.000 kr. mere end med den lave selvrisiko.

Pointen er: jo færre skader du har, desto mere tjener du på en høj selvrisiko. Og de fleste bilister har heldigvis sjældent skader. Statistisk set anmelder den gennemsnitlige danske bilist en kaskoskade hvert 7.-10. år. Så for mange vil en høj selvrisiko samlet set være billigere over tid.

Men kalkulen afhænger af din situation. Kører du meget i trafikerede byområder, har du højere risiko for skader end en, der primært kører på landeveje. Og har du en stram økonomi, kan en uventet selvrisiko på 6.000 kr. være svær at håndtere. Så tænk ikke kun på den rene besparelse. Tænk også på, hvad du kan bære økonomisk, hvis skaden sker.

Overvej at indhente tilbud fra flere forsikringsselskaber (Reklamelink) for at se, hvilket selskab der giver dig den bedste pris med den selvrisiko, du foretrækker.

Hvornår bør du vælge høj selvrisiko

Høj selvrisiko kan være en fornuftig strategi i flere situationer. Overordnet er det et godt valg, når du har en sund økonomi og kan tåle at betale et større beløb, hvis der sker en skade. Her er de typiske scenarier, hvor høj selvrisiko giver mening:

• Du har en opsparing til uforudsete udgifter. Kan du uden problemer betale 5.000-7.000 kr. fra den ene dag til den anden, giver det mening at vælge en høj selvrisiko og spare på præmien.
• Du har sjældent skader. Kører du forsigtigt, bor du i et roligt område med lav kriminalitet, og har du generelt få skader, tjener du over tid på en høj selvrisiko.
• Du vil sænke dine faste udgifter. Præmiebesparelsen ved en høj selvrisiko er reel og mærkbar. For en familie med bil, indbo og hus kan det samlede beløb let løbe op i 1.500-3.000 kr. om året.
• Du forsikrer en ældre bil. Har din bil en lav markedsværdi, giver en høj selvrisiko mening, fordi erstatningsbeløbet ved en totalskade alligevel er begrænset.
• Du har samlet dine forsikringer ét sted. Nogle selskaber giver rabat, når du samler dine forsikringer, og kombineret med en høj selvrisiko kan den samlede besparelse være markant.

Jo færre skader du forventer, desto mere kan du spare ved at vælge en høj selvrisiko. Det er jo egentlig logisk: du betaler mindre løbende, og den ekstra udgift ved en skade rammer dig sjældent. Og besparelsen er ikke kun teoretisk. For en gennemsnitlig dansk husstand med bil-, indbo- og husforsikring kan en konsekvent høj selvrisiko spare 2.000-4.000 kr. om året i præmie. Over ti år bliver det til et betragteligt beløb.

Hvornår bør du vælge lav selvrisiko

Lav selvrisiko giver mening, når du prioriterer tryghed og forudsigelighed frem for den lavest mulige præmie. Her er de situationer, hvor en lav selvrisiko typisk er det bedste valg:

• Du har en stram økonomi. Hvis en uventet udgift på 5.000-7.000 kr. ville presse dig økonomisk, er det bedre at betale lidt mere i præmie og have en lavere selvrisiko. Så ved du, at en skade aldrig koster mere end f.eks. 2.000 kr.
• Du bor i et område med høj skaderisiko. Bor du i et byområde med mange parkeringsskader eller i et indbrudstruet kvarter, kan hyppigere skader gøre en lav selvrisiko mere fordelagtig.
• Du er ny bilist. Nye bilister har statistisk flere skader. Med en lav selvrisiko begrænser du den økonomiske konsekvens af de uheld, som mange nye bilister oplever.
• Du har værdifuldt indbo. Har du dyrt elektronik, smykker eller kunst i hjemmet, giver en lav selvrisiko dig bedre dækning ved tyveri eller skade.
• Du vil have ro i maven. Nogle mennesker sover bare bedre, når de ved, at selvrisikoen er lav. Den ekstra præmie er prisen for den tryghed, og det er en helt legitim prioritering.

Den lave selvrisiko koster mere i præmie, men den giver dig en mere forudsigelig økonomi. Du betaler lidt mere hver måned, men du slipper billigere, når skaden rammer. For mange danskere er den forudsigelighed mere værd end den besparelse, en høj selvrisiko giver. Tænk på det som en forsikring i forsikringen: du betaler lidt ekstra for at vide, at du aldrig pludselig skal finde et stort beløb.

Sammenligning af høj og lav selvrisiko

Herunder sammenligner vi de to strategier på tværs af de vigtigste parametre. Tabellen giver et overblik over, hvornår den ene eller anden tilgang er mest fordelagtig.

Som det fremgår, er der ikke ét rigtigt svar. Det handler om din personlige situation, din risikovillighed og din økonomi. Men data viser, at de fleste danskere melder relativt få skader. Og for dem, der sjældent bruger deres forsikring, er en højere selvrisiko som regel det billigste valg over tid.

Vil du se, hvad forskellen konkret betyder for netop dine forsikringer? Vores guide til at spare på forsikring gennemgår flere strategier, der supplerer valget af selvrisiko.

Selvrisiko ved flere forsikringer i samme selskab

Har du samlet dine forsikringer i ét selskab, kan du ofte få fordele på selvrisikoen. Mange selskaber tilbyder, at du kun betaler selvrisiko én gang, hvis den samme hændelse dækkes af flere forsikringer. Et eksempel: en vandskade rammer både dit hus og dit indbo. Har du hus- og indboforsikring i samme selskab, betaler du muligvis kun selvrisiko én gang i stedet for to.

Andre selskaber tilbyder generelt lavere selvrisiko, når du samler dine forsikringer. Det kan f.eks. betyde, at din selvrisiko falder fra 4.000 kr. til 2.500 kr. på tværs af alle dine forsikringer, blot fordi du har dem samlet. Den besparelse er konkret og mærkbar, hvis du får en skade.

Det er dog ikke alle selskaber, der tilbyder den slags samlefordele. Og selv når de gør, skal du holde øje med den samlede pris. Et selskab med lavere selvrisiko kan have en højere præmie, der mere end opvejer fordelen. Sammenlign altid den samlede årlige udgift, ikke bare selvrisikoen isoleret.

En god tommelfingerregel: bed om tilbud med og uden samling af forsikringer og sammenlign den samlede pris inklusiv selvrisiko. Så kan du se, hvad der reelt er billigst for dig.

Den hurtigste vej til at finde den rette selvrisiko er at sammenligne priser med forskellige selvrisikoniveauer (Reklamelink) og se, hvad der bedst passer til din økonomi.

Sådan sænker du din selvrisiko uden at betale mere

Det lyder måske for godt til at være sandt, men der er faktisk flere måder at få en lavere selvrisiko uden at din præmie stiger tilsvarende. Her er de mest effektive:

• Saml dine forsikringer. Som nævnt ovenfor giver mange selskaber lavere selvrisiko, når du samler dine forsikringer hos dem. Det er en af de letteste måder at sænke selvrisikoen på.
• Forhandl med dit selskab. Mange danskere ved det ikke, men forsikringspriser og vilkår kan forhandles. Ring til dit selskab og spørg, om de kan sænke din selvrisiko uden at hæve præmien. Har du været kunde i mange år og sjældent meldt skader, har du et godt forhandlingsgrundlag.
• Skift selskab. Forskellige selskaber har forskellige standardselvrisikoer. Et selskab kan have en standardselvrisiko på 4.000 kr. for indboforsikring, mens et andet har 2.500 kr. til en tilsvarende præmie. Sammenlign på tværs, og du finder måske en bedre kombination.
• Vælg en højere dækningsgrad. Hos nogle selskaber falder selvrisikoen, når du vælger et højere dækningsniveau. Det koster mere i præmie, men den lave selvrisiko kan opveje det, hvis du er i en skadesudsat situation.
• Hold dig skadefri. Nogle selskaber belønner skadefrie kunder med lavere selvrisiko over tid. Spørg dit selskab, om de har den slags ordninger.

Den vigtigste pointe er, at du ikke bare skal acceptere den selvrisiko, dit selskab tilbyder som standard. Undersøg alternativerne. Og husk, at et skifte af selskab ofte er den mest effektive måde at få bedre vilkår på, både hvad angår selvrisiko og præmie.

Et godt tidspunkt at gennemgå din selvrisiko er ved den årlige fornyelse af dine forsikringer. Mange selskaber sender et fornyelsesbrev et par uger før din forsikring fornyes. Brug det som en anledning til at vurdere, om din nuværende selvrisiko stadig passer til din situation. Måske har din økonomi ændret sig, eller måske tilbyder dit selskab nu et bedre produkt end det, du har. Bare at bruge ti minutter på at gennemgå brevet kan spare dig for tusindvis af kroner over tid.

Vores metode

Vi er en uvildig informationsside, der sammenligner forsikringer i Danmark. Vi er ikke selv et forsikringsselskab, og vi sælger ikke forsikringer. Vores formål er at give dig de oplysninger, du har brug for, til at træffe et informeret valg.

Oplysningerne om selvrisikoniveauer i denne guide er baseret på offentligt tilgængelige vilkår fra de største danske forsikringsselskaber, herunder Tryg, Topdanmark, Alm. Brand, Gjensidige, If og GF Forsikring. Vi opdaterer løbende, men priser og vilkår kan ændre sig. Tjek altid de aktuelle vilkår direkte hos det selskab, du overvejer.

Vi linker til sammenligningsplatforme, hvor du kan få konkrete tilbud. Disse links er reklamelinks, og vi modtager en kommission, hvis du bruger dem. Det påvirker ikke vores redaktionelle indhold eller vores anbefalinger. Vi anbefaler altid, at du sammenligner mindst tre tilbud, uanset om du bruger vores links eller finder tilbuddene selv.

Beregningseksemplerne i denne guide bruger gennemsnitspriser baseret på offentligt tilgængelige prislister og prissammenligninger. De konkrete tal kan afvige fra de tilbud, du modtager, fordi forsikringspriser afhænger af mange individuelle faktorer: din alder, bopæl, skadehistorik, biltype og dækningsniveau. Brug tallene som en indikation, ikke som et løfte om en bestemt pris.

Forsikring Sammenligning drives af Upworth Solutions ApS (CVR-nr. 39040085). Har du spørgsmål til vores indhold, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].